Vindues- og dørmontering

”Der var rimelig koldt” er Mias svar på, hvorfor de utætte døre og vinduer skulle udskiftes i parcelhuset i Bjæverskov. De utætte døre og vinduer havde sat sine præg i hjemmet, og derfor tænkte Mia, at en udskiftning var nødvendig.

Mia havde gennem sine bekendte hørt om Jydsk Vindueskompagni, og derfor var det oplagt for hende, at det var dette firma, der skulle anvendes. ”Prisen var også ganske passende”, fortæller hun. Efter samtalen med Jydsk Vindueskompagni blev en bestilling på 7 vinduer samt 2 pladedøre og en enkelt terrassedør foretaget.

Elementerne skulle være med 3-lags glas af en meget enkel årsag: ”Det holder bedst på varmen”.

Efter bestillingen var foretaget, blev det Snedkerfirmaet Lyséns tur til at gøre den kolde tilværelse varm og hyggelig, og da jeg spørger, om forløbet var godt, svarer Mia kort ”Meget”. Lysén havde 3 mand til at ordne monteringen, og efter 3 små dage var huset fornyet med nye elementer. Mia fortæller om Lysén, som selv var ude at lave en første kontrolopmåling: ”Ham kunne vi godt lide”.

Efter at Snedkerfirmaet Lysén har sat de nye elementer i, kan Mia sagtens mærke de mange fordele ved at få nye elementer: ”Jeg kan mærke en kæmpe forskel”. Mia fortæller: ”For det første behøver jeg ikke at tænde for varmen som før, og nu kan børnene lege indenfor, uden der skal tænkes på sutsko og andre ting”. Tilværelsen er nu varm og hyggelig, og barneleg kan trykt udfoldes i de nye omgivelser i hjemmet i Bjæverskov.

Snedkerfirmaet Lysén monterer døre og vinduer både i Bjæverskov, Køge og resten af Storkøbenhavn. Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til dit projekt.

Om projektet

  • Opgavetype: Dør- og vinduesudskiftning
  • Sted: 4632 Bjæverskov
  • Kunde: Mia Johansen
  • Udført: Marts 2016