Vindues- og dørmontering

Jørgen stod i Lejre med et par gamle og utætte vinduer og tænkte ”De er bare blevet gamle”, som han selv udtrykker det. Derfor tog han beslutningen om, at hele huset skulle have nye vinduer samt en ny terrassedør.

Jørgen gik på jagt efter sine nye elementer, og efter få søgninger blev han enig med sig selv om, at Jydsk Vindueskompagni skulle levere hans nye elementer. Jørgens valg faldt på topstyrede vinduer, hvor de østvendte vinduer skulle være med solafskærmende glas. ”Der ville vi lige have lidt ekstra”, som han siger.

Samtalen, som Jørgen havde med Jydsk Vindueskompagni, levede op til alle forventninger: ”Vi ringede, når vi havde spørgsmål, og fik hurtigt svar”, hvilket Jørgen var meget tilfreds med.

Efter alle detaljer var på plads, blev det Snedkerfirmaet Lyséns tur til at færdiggøre processen. Hurtigt sendte Lysén 3 mand, og i løbet af 5 dage stod huset i Lejre med nye vinduer samt en ny terrassedør. Jørgens ord om montagen er ”Ovenud tilfreds”, og han forsætter med at fortælle om Lyséns øje for detaljerne. ”Finishet var fantastisk”, hvor specielt fugen omkring vinduet faldt i Jørgens smag: ”Der er ikke mange, der kan lave det som ham”.

Lysén var også meget god til at rådgive Jørgen, og i løbet af monteringen blev der også taget beslutning om, at solbænke under vinduet ville sætte sidste prik over i’et.

Efter at Lysén har fået elementerne monteret, kan Jørgen også mærke og se forskelle. ”Man kan se, det er tæt og i orden”, som han selv siger, og derudover forklarer han, at der er sket en udseendemæssig forandring: ”Det ser meget bedre ud”.

Snedkerfirmaet Lysén har stor ekspertise inden for montering af vinduer og døre. Kontakt os, hvis du også planlægger en udskiftning.

Om projektet

  • Opgavetype: Dør- og vinduesudskiftning
  • Sted: 4320 Lejre
  • Kunde: Jørgen Olsen
  • Udført: Marts 2016