Vindues- og dørudskiftning

Arkivfoto: Vinduer fra Jydsk Vindueskompagni

Vinduerne i hele huset og ruderne i dørene var meget gamle, slidte og punkterede. Derfor besluttede kunden sig for, at det hele trængte til at blive udskiftet, og kunden begyndte at søge efter tilbud på internettet. Udskiftningen skulle primært bestå i vinduer og døre af samme design som de gamle, for selvom de gamle vinduer var slidte, var de stadig den pæneste slags, fortæller kunden.

Nogle af de vinduer, der skulle udskiftes, var blandt andet vinduerne ude ved carporten, og de var nødt til at være samme design som før, da man ellers ville støde på carporten, når den åbner. Derfor forblev de topstyrede vinduer, men de to facadedøre kunne de dog godt udskifte med en anden slags. I stedet for at have én stor rude med lodrette trælistetremmer foran, valgte de nu, at facadedøren skulle have tre ruder, der var opdelt – dette har givet et meget mere moderne look til huset og lader meget mere lys komme ind.

De gamle vinduer og døre var sorte både indvendigt og udvendigt, men nu havde kunden pludselig muligheden for at vælge en forskellig farve indvendigt og udvendigt. Kunden beholdte den sorte farve udvendigt, men ændrede farven indvendigt til at være hvid.

Den sorte maling udvendigt er meget pæn til deres murstenshus, fortæller han og fortsætter, at den hvide farve indvendigt bevirker, at rummene lysner yderligere op, hvilket de forriges sorte maling modvirkede. Derfor er de glade for, at man kunne vælge forskellige farver indvendigt og udvendigt, så man kan få det helt som man gerne vil.

Materialet til vinduerne og dørene faldt på træ-alu, da de er stort set vedligeholdelsesfrie og stadig er meget holdbare og pæne at se på, hvilket jo er en stor forbedring ift. de gamle vinduer og døre, der krævede en del vedligeholdelse.

Da der var meget, der skulle udskiftes og monteres, tog det montørerne omkring en uge at udskifte det hele og efterfølgende rydde op efter sig.

Efter at have haft de nye vinduer og døre for en stund, har kunden kunnet mærke, at de nye elementer udover at være meget pæne også trækker meget mindre, isolerer bedre i forhold til både varme og lyd, alt imens at de giver meget mere lys i hjemmet, hvilket kunden er særligt glad for her i de mørke vintermåneder.

Overvejer du også at forny dit hjem med en dør- eller vinduesudskiftning? Kontakt Snedkerfirmaet Lysén for at høre mere om mulighederne.

 

Om projektet

  • Opgavetype: Dør- og vinduesudskiftning
  • Sted: 2670 Greve
  • Udført: Oktober 2016