Montering af vindue i mahogni

Det går ofte ud over vinduerne, når man får ubudne gæster på besøg. Det erfarede denne kunde, da et vindue blev knust i forbindelse med et indbrud i hans parcelhus. Kunden tog derfor kontakt til Jydsk Vindueskompagni for at bestille et nyt vindue.

Det var vigtigt for kunden, at det nye vindue skulle være magen til det gamle og matche de andre vinduer i huset. Valget faldt derfor på et fast karm vindue i mahogni, da husets andre vinduer også er i mahogni.

Kunden valgte Jydsk Vindueskompagni som leverandør, fordi han tidligere har fået leveret vinduer fra dem og været yderst tilfreds med produktet. Kunden var heller ikke i tvivl om, at det var Snedkerfirmaet Lysén, der skulle stå for monteringen, da han også har gode erfaringer med dem fra en tidligere monteringsopgave.

Kunden roser især Snedkerfirmaet Lysén for deres punktlighed og finesse. ”Tiderne blev overholdt og de leverede et 1. klasses stykke arbejde,” fortæller han. Kunden har også denne gang været meget tilfreds med Snedkerfirmaet Lysén og kunne sagtens finde på at benyttet dem igen til fremtidige monteringsopgaver.

Den største fordel ved de nye vinduer er ifølge kunden, at de har fået mere plads i vindueskarmen, eftersom de gamle vinduer var med dobbeltglas efter gamle standarder og derfor fyldte mere. Derudover påpeger kunden også, at de med de nye ruder slipper for en del pudsearbejde, hvilket han betragter som et stort plus.

Overordnet set har kunden været godt tilfreds med det samlede forløb og det færdige resultat, og forhåbentlig holder det nye vindue med termoruder varmen inde og ubudne gæster ude for fremtiden.

Snedkerfirmaet Lysén monterer vinduer og døre i alle materialer. Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til dit byggeprojekt i Storkøbenhavn eller Nordsjælland.

Arkivfoto: Vinduer i mahogni fra Jydsk Vindueskompagni.

Om projektet

  • Opgavetype: Udskiftning af vinduer
  • Udført: Maj 2014
  • Kunde: Steen Larsen, 3460 Birkerød