Udskiftning af døre og vinduer

Dette projekt var en større monteringsopgave med døre og vinduer på et parcelhus i Stenløse ved Ølstykke. Kunden ønskede en udskiftning af husets eksisterende vinduer og døre, som vi afmonterede, hvorefter vi installerede nye elementer fra JVK Vinduer.

Den valgte løsning er hvide træ/alu-vinduer, der på indersiden har et klassisk og elegant træudseende, mens vinduerne på ydersiden er belagt med praktisk og vedligeholdelsesfrit aluminium. I vinduerne er monteret 2-lags superlavenergiglas, der er særdeles energieffektivt og samtidig bevarer et højt lysindfald. Der blev derudover monteret tre døre af forskellige typer, der alle passede ind i den generelle stil.

Vi har stor erfaring med udskiftning af døre og vinduer og samarbejder med danske leverandører af kvalitetsprodukter. Overvejer du en udskiftning, så kontakt os for at høre mere om mulighederne.

 

Om projektet

  • Opgavetype: Udskiftning af vinduer og døre
  • Udført: Februar 2015
  • Sted: 3660 Stenløse